Forside
Forside
Pernille Hauge Reitz
Elisabeth Wegger
Jeppe Flummer
Pia Frank
Inge Thøgersen
Facebook
Kontakt
Pernille Hauge Reitz  
Pernille Hauge Reitz

 

Cand. mag i kunsthistorie Elin Christiansen fortæller om Pernille Hauge Reitz, der er født i 1970:
“De sidste 20 år har Pernille Reitz arbejdet med forskellige former for billedsprog. Håndgjort papir var i mange år det dominerende materiale, men hun har formået at række ud over kunsthåndværket, og i dag arbejder hun med maleri og mixed media. Hendes idérigdom og glæde for materialet spiller stadig en betydelig rolle i hendes arbejder. Ideen udspringer ofte af noget hverdagsagtigt - en overflade eller en ting, der umiddelbar synes uskøn, men som hun magter at løfte, så den får ynde og liv.

I Pernille Reitz værker får man en finurlig oplevelse af underspillede detaljer, som når hun lader det rå hørlærred stå, eller anvender træ eller plexiglas i umiddelbar malplacerede sammenhænge og nye formationer. Herved udtrykker hun en sammensathed, der både signalere ro og lethed, men som samtidig giver værkerne tyngde. Humoristiske eller tvetydige ordspil i hendes titler tilføjer værkerne en ekstra dimension.
De seneste år har Pernille Reitz været repræsenteret på flere censurerede udstillinger, og her er det enkle udtryk skåret helt ind til benet. Med temaet Rødder har hun skabt en række enkle erindringsbilleder i forskellige materialer eksempelvis; en rå mdf plade, hvorpå der er broderet et rødt grantræ; en lille model af en orange 70´er stue; og ikke mindst en træplade, hvoromkring der er monteret tynde skiver lakerede løg med tape.”