Forside
Forside
Pernille Hauge Reitz
Elisabeth Wegger
Jeppe Flummer
Pia Frank
Inge Thøgersen
Facebook
Kontakt
Jeppe Flummer  
Jeppe Flummer

Den græske mytologi og figurative skulptur er brugt som inspiration for den anden række af værker der her er udstillet; det er blandt andet Herakles-motivet; den muskuløse torso, det dynamiske spil mellem konveks-konkav i en næsten stele-agtig forenkling.

Bronzerne er støbt ”cire perdue”, dvs tabt voks og findes således kun som unikaværker. De formes direkte i voks som forsynes med støbeindløb og luftkanaler, indpakkes i en gipsblanding (ludo), udbrændes i keramikovn og fyldes med bronze varmet op til ca 1400 grader. Derefter bankes det fri af ludokappen, indløb og luftkanaler fjernes og skulpturen renses og patineres.”

”Jeg er født 1952, og fik i 2006 mulighed for at arbejde med skulptur for alvor, efter at have forberedt det gennem flere år, hvor jeg, ved siden af arbejde som lærer i historie og billedkunst, har drevet skulpturstudier både teoretisk og praktisk. bl.a. ved kurser på Aarhus Kunstakademi i skulptur, bronzestøbning og tegning. Jeg er autodidakt. Har udstillet på censurerede udstillinger: Kunstnernes Sommerudstilling 2007-10, Næstved 2008, KP 2010. Bor og arbejder i Aarhus.

Lidt uddybende om de værker der udstilles i Galleri Farvekraft, Hanstholm.
Der er dels en række værker med inspiration og udgangspunkt i ægyptisk kunst og mytologi: det er den ”stillestående bevægelse” det sfinks-agtige, på en gang forenklede og monumentale. Det er små bronzer eller keramiske skulpturer. Også arkitektoniske elementer fra tempelarkitekturen er inddraget i små skulpturer der minder murer, porte, søjler. Et minimalistisk udtryk der gennem bronzens bløde overflade og dybe mørke farve får karakter. Den lille skala gør dem både tætte og intime, men inddrager også omgivelserne, bliver monumentale.